Med sin status som hovedstad og
sin centrale placering i den europæiske
union (Europaparlementet,
Domstolen, Den europæiske bank,
o.s.v.) giver byen indtryk af at være
en international og yderst moderne
metropol med høje glastårne. Men
Luxembourg er langtfra kun dette
billede og overrasker sine gæster
med sin menneskelige dimension
og sin landsbyagtige karakter. Med
sin beliggenhed mellem floderne
Pétrusse og Alzettes grønklædte
dale, samt et utal af broer, synes
denne fæstningsby stadig at vakle
mellem by og land.
Når man ankommer til Luxembourg forstår man hvorfor
hvorfra, byen har sit tilnavn « Nordens Gibraltar". For på toppen
af en sandstensklippe med stejle skrænter rejser Luxembourg
sig som et af de bedst befæstede steder i verden. Disse
fæstningsværker har byen arvet
som følge af diverse besættelser
(burgundske, østrigske, franske,
tyske, spanske, o.s.v.), som har sat
sit præg på byens historie gennem
tiderne. Befæstningen er organiseret
i 3 ringe og består af forter og
bastioner, der blev konstrueret
direkte ud af klippen og især et
usædvanlig net af 23 kilometer
underjordiske gange og mere end
40.000 kvadratmeter beskyttelsesrum,
der kunne rumme tusinder
af forsvarere. Befæstningerne
havde i det 19. århundrede et
omfang på 180 ha. Dog blev størstedelen
revet ned som følge af
London Traktaten i 1867, der
bekendtgjorde neutralitet mellem landene.Kun 10% er forblevet
synlig. Men det er nok til, at man kan danne sig et indtryk af den
fæstningsby, som Luxembourg engang har været. Det, der er tilbage
af befæstningen, er kommet med på UNESCO’s liste over
verdens kulturarv i 1994.
Vi begynder vores tur på Place d’Armes (1).
Denne kvadratiske
og skyggefulde plads er byens sande hjerte.Allerede på de første
forårsdage stiller caféerne deres borde og stole ud og skaber
derved et sted for afslapning, som byens indbyggere sætter stor
pris på. De kalder pladsen for "salon de la ville", byens dagligstue.
Hele vejen rundt om pladsen løber gågaden, hvor man kan finde
mange butikker. Går man fra pladsen hen ad "Rue du Curé",
kommer man til Palais Grand Ducal (2). Dette palæ er i
Renæssancestil og stammer tilbage fra det 16. århundrede. Siden
1895 har palæet dannet ramme om mange officielle aktiviteter.
Derefter går vi ad Rue de la Reine, indtil vi kommer til Place
Guillaume II (3), der er opkaldt efter Guillaume II, konge af
Holland og storhertug af Luxembourg (1840-1849), som gav
Luxembourg sin første parlemetariske konstitution. Derefter går
vi ned ad Rue de Chimay, for så at komme til Place de la
Constitution (4). Denne plads er opført på
resterne af den gamle bastion, Beck, der
fik sit navn efter en statholder i
Luxembourg. Bastionen er spaniernes
værk fra det 17. århundrede, men det var
dog Vauban, som gav den sin nuværende
højde. Man kan nyde den fantastiske
udsigt ud over Pétrusses kløfter og broen
Adolphe II. Sidstnævnte var, da den blev
opført i 1900 - 1903, den største stenbro,
der nogensinde var blevet opført.
Boulevard Roosevelt fører os hen til
Plateau St Esprit (5). Fra højderne af citadellet,
der er opført af Vauban, en fransk
marskal og militær ingeniør, er der en
meget smuk udsigt over Alzette og
Pétrusses dale. Vi går derefter ned mod
Chemin de la Corniche (6), den "smukkeste balkon i Europa",
som den luxemburgske forfatter, Batty Weber, har døbt den.
Denne tur, der følger elegante adelshusfacader, der hæver sig
over den lavtliggende bydel, Grund, løber langs fæstningsmurene,
rejst af spanierne og franskmændene, og langs Alzette indtil
Bock-klippen (7) .
Dette klippefremspring, der før i tiden blev
bundet sammen med byen af en vindebro, i dag erstattet af slotsbroen,
er byen Luxembourgs vugge. Det var her, det første slot
og de første befæstninger blev opført rundt om hvilke, byen blev
etableret. De mange besættelser og invationer fik bugt med
Bock befæstningerne: på overfladen består kun tårnet, der kaldes
den "hule tand". Fra toppen af ruinerne kan man opleve den
smukke panoramaudsigt over Plateau du Rham, over de europæiske
institutionsbygninger på Plateau du Kirchberg (8) samt de
lavtliggende bydele, Grund (9), Clausen (10) og Pfaffenthal (11).
For at
fejre byen Luxembourgs tusindår, gik man i gang med at opføre
et monument. Det var i forbindelse med dette arbejde, at ruinerne af Luxembourgs første slot kom til syne. De oprindelige
byggeprojekter for monumentet blev derfor opgivet og slotsruinerne
kaldes i dag for Tusindårsmonumentet.
Selvom befæstningerne stort set er forsvundet fra Brocks overflade,
er det samme ikke tilfældet med de underjordiske Kasematter.
Dette store underjordiske forsvarsnetværk blev udgravet af
østrigerne i 1745. Den del af netværket, man kan
besøge i dag, udgør kun en ganske lille del af de 23 kilometer
gange, der løber i Luxembourgs undergrund, men giver dog et
godt indtryk af den store sandstenslabyrint. I den arkæologiske
krypt kan man se ruiner, men også en audiovisuel montage om
stedets historie.
Når vi kommer op til overfladen igen, genoptager vi vores rundtur
ved at krydse Place du Marché-aux-poissons (12), der er
omkranset af gamle bygninger, for derefter at gå ned mod den
lavtliggende bydel, Grund, via Rue Large og Rue Saint-Ulric. Vi
kommer derved ned i Pétrusse-dalen, der adskiller den gamle
bydel og Plateau Bourbon og som førhen fungerede som naturligt
forsvarsværk til den luxemburgske befæstning. Nogle steder, ved
siden af flodsengen, kan man endnu se ruiner af muren fra
den gamle sluse, Bourbon, der skulle oversvømme dalen i tilfælde
af fjendtligt angreb. Trods sit oprindelige militære formål er
Pétrusse-dalen et dejligt område for ture i det grønne, og her
glemmer man næsten, at man stadig befinder sig inden for byens
ringmure. Når man kigger op, kan man nyde synet af viadukten (13), og Adolphe-broen (14), fra en ny vinkel.
Efter at vi har passeret under broen, går vi igen op i den gamle
bydel og vores udgangspunkt på Place d’Armes. Her venter
caféerne, hvor vi hviler os efter den lange gåtur…
