Med sin status som hovedstad og sin centrale placering i den europæiske union (Europaparlementet, Domstolen, Den europæiske bank, o.s.v.) giver byen indtryk af at være en international og yderst moderne metropol med høje glastårne. Men Luxembourg er langtfra kun dette billede og overrasker sine gæster med sin menneskelige dimension og sin landsbyagtige karakter. Med sin beliggenhed mellem floderne Pétrusse og Alzettes grønklædte dale, samt et utal af broer, synes denne fæstningsby stadig at vakle mellem by og land.

Når man ankommer til Luxembourg forstår man hvorfor hvorfra, byen har sit tilnavn « Nordens Gibraltar". For på toppen af en sandstensklippe med stejle skrænter rejser Luxembourg sig som et af de bedst befæstede steder i verden. Disse fæstningsværker har byen arvet som følge af diverse besættelser (burgundske, østrigske, franske, tyske, spanske, o.s.v.), som har sat sit præg på byens historie gennem tiderne. Befæstningen er organiseret i 3 ringe og består af forter og bastioner, der blev konstrueret direkte ud af klippen og især et usædvanlig net af 23 kilometer underjordiske gange og mere end 40.000 kvadratmeter beskyttelsesrum, der kunne rumme tusinder af forsvarere. Befæstningerne havde i det 19. århundrede et omfang på 180 ha. Dog blev størstedelen revet ned som følge af London Traktaten i 1867, der bekendtgjorde neutralitet mellem landene.Kun 10% er forblevet synlig. Men det er nok til, at man kan danne sig et indtryk af den fæstningsby, som Luxembourg engang har været. Det, der er tilbage af befæstningen, er kommet med på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1994.

Vi begynder vores tur på Place d’Armes (1). Denne kvadratiske og skyggefulde plads er byens sande hjerte.Allerede på de første forårsdage stiller caféerne deres borde og stole ud og skaber derved et sted for afslapning, som byens indbyggere sætter stor pris på. De kalder pladsen for "salon de la ville", byens dagligstue. Hele vejen rundt om pladsen løber gågaden, hvor man kan finde mange butikker. Går man fra pladsen hen ad "Rue du Curé", kommer man til Palais Grand Ducal (2). Dette palæ er i Renæssancestil og stammer tilbage fra det 16. århundrede. Siden 1895 har palæet dannet ramme om mange officielle aktiviteter.

Derefter går vi ad Rue de la Reine, indtil vi kommer til Place Guillaume II (3), der er opkaldt efter Guillaume II, konge af Holland og storhertug af Luxembourg (1840-1849), som gav Luxembourg sin første parlemetariske konstitution. Derefter går vi ned ad Rue de Chimay, for så at komme til Place de la Constitution (4). Denne plads er opført på resterne af den gamle bastion, Beck, der fik sit navn efter en statholder i Luxembourg. Bastionen er spaniernes værk fra det 17. århundrede, men det var dog Vauban, som gav den sin nuværende højde. Man kan nyde den fantastiske udsigt ud over Pétrusses kløfter og broen Adolphe II. Sidstnævnte var, da den blev opført i 1900 - 1903, den største stenbro, der nogensinde var blevet opført.

Boulevard Roosevelt fører os hen til Plateau St Esprit (5). Fra højderne af citadellet, der er opført af Vauban, en fransk marskal og militær ingeniør, er der en meget smuk udsigt over Alzette og Pétrusses dale. Vi går derefter ned mod Chemin de la Corniche (6), den "smukkeste balkon i Europa", som den luxemburgske forfatter, Batty Weber, har døbt den. Denne tur, der følger elegante adelshusfacader, der hæver sig over den lavtliggende bydel, Grund, løber langs fæstningsmurene, rejst af spanierne og franskmændene, og langs Alzette indtil Bock-klippen (7) .

Dette klippefremspring, der før i tiden blev bundet sammen med byen af en vindebro, i dag erstattet af slotsbroen, er byen Luxembourgs vugge. Det var her, det første slot og de første befæstninger blev opført rundt om hvilke, byen blev etableret. De mange besættelser og invationer fik bugt med Bock befæstningerne: på overfladen består kun tårnet, der kaldes den "hule tand". Fra toppen af ruinerne kan man opleve den smukke panoramaudsigt over Plateau du Rham, over de europæiske institutionsbygninger på Plateau du Kirchberg (8) samt de lavtliggende bydele, Grund (9), Clausen (10) og Pfaffenthal (11).

For at fejre byen Luxembourgs tusindår, gik man i gang med at opføre et monument. Det var i forbindelse med dette arbejde, at ruinerne af Luxembourgs første slot kom til syne. De oprindelige byggeprojekter for monumentet blev derfor opgivet og slotsruinerne kaldes i dag for Tusindårsmonumentet.

Selvom befæstningerne stort set er forsvundet fra Brocks overflade, er det samme ikke tilfældet med de underjordiske Kasematter. Dette store underjordiske forsvarsnetværk blev udgravet af østrigerne i 1745. Den del af netværket, man kan besøge i dag, udgør kun en ganske lille del af de 23 kilometer gange, der løber i Luxembourgs undergrund, men giver dog et godt indtryk af den store sandstenslabyrint. I den arkæologiske krypt kan man se ruiner, men også en audiovisuel montage om stedets historie.

Når vi kommer op til overfladen igen, genoptager vi vores rundtur ved at krydse Place du Marché-aux-poissons (12), der er omkranset af gamle bygninger, for derefter at gå ned mod den lavtliggende bydel, Grund, via Rue Large og Rue Saint-Ulric. Vi kommer derved ned i Pétrusse-dalen, der adskiller den gamle bydel og Plateau Bourbon og som førhen fungerede som naturligt forsvarsværk til den luxemburgske befæstning. Nogle steder, ved siden af flodsengen, kan man endnu se ruiner af muren fra den gamle sluse, Bourbon, der skulle oversvømme dalen i tilfælde af fjendtligt angreb. Trods sit oprindelige militære formål er Pétrusse-dalen et dejligt område for ture i det grønne, og her glemmer man næsten, at man stadig befinder sig inden for byens ringmure. Når man kigger op, kan man nyde synet af viadukten (13), og Adolphe-broen (14), fra en ny vinkel.

Efter at vi har passeret under broen, går vi igen op i den gamle bydel og vores udgangspunkt på Place d’Armes. Her venter caféerne, hvor vi hviler os efter den lange gåtur…